Gamehelpgrosstarock

Dansk Tarokforbunds spilleregler

TAROK spilles med specielle kort. Spillets hovedformål er specielt, nemlig at få sidste stik på en konge eller på den mindste trumf, pagaten, det kaldes at ultimere, eller sagt på anden måde at hindre, at en anden ultimerer, men i langt de fleste spil drejer det sig om at sikre sidste stik.

Man kan sige, at spillet går ud på

• at ultimere
• at forhindre at andre ultimerer
• at trække en modspiller bagud (at gå bagud betyder at man taber et ultimokort i sidste stik)
• at få sidste stik
• at få sine ultimokort hjem
• (at få størst mulig tælling)

Reglerne er gennem årene ændret på nogle punkter, og man kan se små forskelle i reglerne i de enkelte klubber. Det her viste regelsæt må anses for vejledende, således at der er mulighed for at man kan have lokale regler – og at der er plads til ”lempelser”

En spiller kan undervejs i spillet risikere at begå en utilsigtet fejl som må anses for uden betydning for spillets forløb, men som efter reglerne skal medføre betaling af bod og i værste fald kassering af spillet, og i sådanne tilfælde vil man oftest se på situationen med milde øjne.

I hvert spil deltager 3, men det er en fordel at være 4 ved bordet – der er altid opgaver for oversidderen, blandt andet skal han blande kortene til næste spil. Der kan også spilles 5- kantet med 2 oversiddere i hvert spil.

KORTENE

Kortstokken består af 78 kort, 56 farvekort, 21 nummererede tarokker og en joker, kaldet scusen eller sciesen (navnet stammer fra det franske navn l'excuse, som betyder undskyldning – på italiensk hedder at undskylde scusare). I Jylland foretrækkes navnet sciesen..

Hver farve har 14 kort, idet der er et ekstra billedkort, cavallen – en bereden knægt – hvis værdi ligger mellem dame og knægt. Værdien af småkortene følger samme princip som kendes fra l'hombre.

Sorte farver: K,D,C,Kn,10,9,........1

Røde farver: K,D,C,Kn,1,2.........10

Tarok 1 kaldes pagaten

For sciesen gælder særlige regler, som bevirker at dette kort kan blive en slags nøglekort med hensyn til opnåelse eller forhindring af ultimo eller medvirke til bagud. Disse regler vil blive gennemgået senere.

TILBEHØR

Der skal være to puljer, kaldet kopper, nemlig en pagatkop og en kongekop. Jetons. Med de sædvanlige takster er det fordelagtigt med jetons med værdi af 5, 10, 20 og 100 points.

SPILLETS START

Før spillets start betaler alle deltagerne (funderer) 20 p. i hver kop. Der trækkes lod om, hvem der skal give kortene i det første spil.

KORTGIVNING

Før kortgivningen skal kortgiveren betale 5p. I hver kop og flytte kopperne til sin højre side, og har han ikke flyttet kopperne inden første udspil, skal han betale yderligere 5p. I hver kop.

Kortene gives højre om, 5 kort ad gangen, og de sidste 3 kort tilfalder kortgiveren. Er der 3 kort til sidst melder kortgiveren, at ”det passer”, men da der alligevel kan være fejl er det nødvendigt, at alle 3 tæller kortene før de tages op, idet et forkert antal kort på hånden vil medføre bod, og er der fejl i fordelingen kan en sådan fejl hurtigt og nemt rettes uden at der behøves omgivning.

Har en spiller fået en tarokløs hånd (sciesen tæller her ikke som tarok), kan han forlange at der bliver givet om.

Kortgiveren skal nu lægge 3 kort fra, det kaldes at lægge skat (ecartere), og det kan undertiden være ganske svært. For denne lægning gælder særlige regler.

LÆGNING AF SKAT

Der må ikke lægges ultimokort (konger og pagat) samt Tarok 21 og Scies.

Der må ikke lægges fra meldinger – med mindre kortene er så store, at det ikke kan undgås, og gør man det skal man melde, hvilke kort, der er lagt fra en melding.

Tarokker må kun lægges, hvis man kan lægge sig renonce i tarok, men man må her huske at pagat, tarok 21 og scies ikke må lægges. Har man 3 tarokker og sciesen tæller sciesen ikke som tarok. Har man lagt tarok er man på forlangende fra en af modspillerne pligtig til at oplyse dette samt antal.

OM SCUSEN/SCIESEN

• Den kan aldrig tage stik.
• Den kan efter behag anvendes som tarok- eller farvekort
• Den medregnes som tarok ved tarok- og matadormeldinger
• Den indgår i halve meldinger og sprøjte-(overfyldte) meldinger
• Den kan samtidig indgå i flere meldinger på samme hånd
• Den regnes ikke som tarok, hvis der på en hånd kun er sciesen og ingen tarokker (ret til omgivning)
• Den regnes ikke som tarok, hvis der er tale om at lægge tarok i skaten.
• Den må ikke lægges i skaten.
• Den kan forlanges ud- eller tilspillet i tredje sidste stik.
• Den må aldrig anvendes i næstsidste stik.
• Hvis der opstår den situation, at sciesen skal spilles ud i sidste stik, overgår udspillet til næste spiller.
• Hvis der fejlagtigt kaldes på sciesen i tredje sidste stik (fejlagtigt fordi den allerede er gået) skal den,som har forlangt den, bøde 20p i hver kop.
• Hvis sciesen spilles ud i en bestemt farve og denne farve ikke findes hos nogen af modspillerne, har den spiller, der sidder til højre for udspilleren, ret til at døbe sciesen i en farve som passer ham. Han skal da ved udspillet meddele, at han ikke har kort i den ønskede farve, og hvis næste spiller meddeler, at han heller ikke har det, så må omdøbning finde sted. Hvis han i stedet blot kaster et eller andet kort til, kan næste spiller, dersom han også er tom i farven, omdøbe. Er den valgte farve på hånden skal det tilspillede kort ombyttes med kort i den ønskede farve.
• Den spiller, der har sciesen på sin hånd tager den hjem i egen stikbunke – det kan gøres ved at erstatte den udspillede scies med et betydningsløst kort fra stikbunken.
• Falder sciesen i sidste stik følger den stikket, således at den, der får sidste stik, tager sciesen til sig.